Etablering af Hanevadsholm mini frugtpark
Andelshaveforeningen ”Hanevadsholm” i Skovlunde på Sjælland, nord-vest for København, skulle reetablere de grønne områder efter kloakering. Deres vision var at anlægge en økologisk parklignende frugtplantage, med bi-venlige blomster-biotoper og med brede, blødt svungne græsstier imellem.
Foreningen har fået bevilliget penge af Grønt Råd, Ballerup, til indkøb af frugttræer og frøblanding, men fik afslag på landskabsarkitekthjælp.
De besluttede at henvende sig til en have- og landskabsdesigner med anlægsgartneruddannelsen og kontaktede mig. Opgaven gik ud på at bese området og lave en placeringsskitse, med de korrekte afstande mellem træer, hække, blomsterøer og græsstier. Haveforeningen´s projektgruppe har udarbejdet en liste over frugtsorter, til hvilken jeg foreslog at tilføje enkelte frugtarter, gamle danske og mere eksotiske, for at skabe et arkitektonisk sammenspil og en spændende biodiversitet.
Udover planteplaner, plantelister, idebeskrivelse af parkens opbygning og tekniske vejledninger, stod jeg også for kontakter til frugtavleren, som havde alle de udvalgte sorter, på de rigtige grundstammer, og til frøblandings forhandleren.
Det var et vellykket samarbejde, medlemmer, landskabsdesigner og leverandører imellem og et fantastisk projekt, som skabte en smukt anlagt bæredygtig frugtpark og tilførte en harmonisk helhed til haveforeningen´s grønne arealer – det vil også gøre kolonihaver i Hanevadsholm mere værdifulde og attraktive for købere i fremtiden.
Ludmila Liljensøe 60 70 33 47 Copyright 2020 © All Rights Reserved